Rannsˇkn ß matarŠ­i skˇlabarna og tengsl ■ess vi­ mat ß eigin heilsu og vellÝ­an Ý skˇla
Anna Bj÷rg Aradˇttir, hj˙krunarfrŠ­ingur, skrifa­i meistararitger­ ßri­ 2003 um matarŠ­i skˇlabarna og tengsl ■ess vi­ mat ß eigin heilsu og vellÝ­an Ý skˇla. ═ rannsˇkninni sv÷ru­u 3913 b÷rn Ý 9. og 10. bekk grunnskˇla (91% ˙rtaks) spurningalista um matarŠ­i, heilsufar og lifna­arhŠtti.

Ni­urst÷­ur sřndu a­ b÷rnin neyttu lÝtils af ßv÷xtum og grŠnmeti, 25,8% neyttu ßvaxta daglega en 10,4% grŠnmetis. 47% drukku gosdrykki daglega og 27,2% bor­u­u sŠlgŠti, margir ■eirra oft ß dag. R˙mlega 20% nemenda drukku ekki mjˇlk og ■egar spurt var um mßltÝ­ir dagsins kom Ý ljˇs a­ kv÷ldver­urinn var reglubundnasta mßltÝ­in en nesti var sjaldnast neytt.

Munur ß matarŠ­i kynjanna var nokkur en st˙lkur bor­a samkvŠmt ■essari rannsˇkn, oftar hollan mat en drengir og fara oftar me­ nesti Ý skˇlann. Hins vegar bor­u­u drengir reglulegar og drukku oftar mjˇlk. Einnig kom Ý ljˇs a­ elstu nemendurnir Ý ˙rtakinu neyttu meiri ˇhollustu en hinir.

Ůa­ er athyglisvert, en kemur ■ˇ ekki ß ˇvart, a­ fylgni er milli menntunar foreldra og matarŠ­is barna. Lengri menntun foreldra fylgdi heilsusamlegra matarŠ­i barna.

Einnig kom Ý ljˇs munur ß b÷rnum Ý dreifbřli og ■Úttbřli ■ar sem b÷rn Ý dreifbřli bor­u­u hollari mat.

Margar skřringar kunna a­ vera ß ˇlÝku neyslumynstri barna Ý ■Úttbřli og dreifbřli. M÷tuneyti eru sjaldnast rekin Ý skˇlum fßmennra ■orpa og b÷rnin bor­a ■vÝ oftast hßdegismat heima me­ fj÷lskyldu sinni. Ůetta hefur ■ˇ veri­ a­ breytast ß undanf÷rnum ßrum. Sveitaskˇlar starfrŠkja yfirleitt m÷tuneyti og Štla mß a­ matarmenning ■ar sÚ ÷nnur og kannski betri en Ý ■Úttbřlinu sem kemur ■ß fram ß matse­lum m÷tuneytanna. A­gengi barna Ý fßmennum skˇlum a­ skyndifŠ­i og ■vÝ sem kalla mß ruslmat, er oft erfi­ara enn Ý fj÷lmennari bygg­um ■ar sem frambo­ slÝkrar fŠ­u er meira en nˇg.

SamkvŠmt rannsˇkn Ínnu Bjargar er munur ß matarŠ­i skˇlabarna Ý 9. og 10. bekk eftir kyni, aldri, b˙setu og menntun foreldra. Einnig eru tengsl milli heilsusamlegs matarŠ­is annars vegar og gˇ­rar lÝ­anar og ßnŠgju me­ nßmsßrangur hins vegar.

Anna Bj÷rg telur a­ Ý skˇlanum gefist einstakt tŠkifŠri til a­ hafa jßkvŠ­ ßrhrif ß matarŠ­i barna og unglinga.

Heimild
Anna Bj÷rg Aradˇttir (2003). Schoolchildren's dietary habits and their association with self-assessed health and well-being in school. Ëbirt ritger­ til meistaraprˇfs.